Mozilla i de danske medier
Hermed lidt fra de danske medier om Mozilla:
Mozilla-program udfordrer Outlook Express
Mozilla har netop lanceret Thunderbird, et mailprogram, der skal konkurrere med de kendte programmer Outlook Express og Eudora. Brugere skal ikke alene overbevises af solid sikkerhed - de skal konverteres.
Firefox-brugere klikker ikke på reklamebannere
Internet-brugere som surfer med Firefox-browseren klikker kun sjældent på online-reklamebannere. Det viser en ny analyse, som annoncefirmaet Ad-Tech har foretaget. Blandt Firefox-brugere er det i gennemsnit kun 0,11 procent, som klikker på en netannonce. Til sammenligning er tallet 0,24 pct. for Mozilla, 0,3 pct. for Netscape og 0,5 pct. for Internet Explorer.
Problemer med ung ræv
Problemet er, at webudviklerne ofte kun har udviklet deres sider til en browser, nemlig Internet Explorer. Det svarer til, at bygge en motorvej og kun tillade Mazdaer at køre på den, siger Henrik Gemal, der har haft en finger med i udviklingen af Firefox og fejrede udgivelsen af den nye browser med at arrangere et stort release-party på Ølbaren i København.
Ny Netscape satser på to heste
Netscape, som engang var Internet-kongen, før Microsoft slog til, satser på to heste med sin kommende opdatering af sit Internet-program. Den nye udgave vil både kunne fungere med Mozillas Gecko-nethåndtering, som bl.a. det succesrige Firefox og tidligere Netscape-udgaver bruger, og med Microsofts Internet Explorer. Dermed kan brugerne selv skifte, for mange netsider er programmeret til specifikt at fungere med Internet Explorer, selv om især Firefox på det seneste har vundet markedsandele. Den nye Netscape, som er gratis, forventes klar ved årsskiftet.
Reklame:
Ads:
Kul att se att Firefox får uppmärksamhet i Danska medier! Jag gillade särskilt liknelsen med Mazdor på motorvägen... :-)
Comment by David Naylor at December 8, 2004 04:30 PM | Permalink