Danish Entries

Entries that are only available in Danish

Bekymret om privatlivets fred? Efterlader din browser for mange digitale aftryk?

En kendt tjeneste på nettet har fået sit helt eget website. BrowserSpy.dk er stedet, hvor det afsløres hvor megen information, din browser afslører om dig og dit system.

Viste du f.eks. at alle websites du besøger kan finde ud af hvilke fonte du har installeret på dit system? De kan også finde ud af om du har en lang række programmer installeret. Alt fra Adobe Reader over OpenOffice.org og Google Chrome til Microsoft Silverlight. Og se hvilken version af dem du bruger.

Når du bevæger dig rundt på nettet efterlader din browser en masse digitale aftryk. Websites kan bruge disse aftryk til at undersøge dit system. BrowserSpy er en tjeneste hvor du kan se, hvilke digitale aftryk, din browser efterlader sig, når du bevæger dig rundt på internettet.

Hvorfor bekymre sig?
En ondsindet webside kan undersøge om en bestemt version af et program er installeret og udnytte et evt. hul / fejl i programmet til at overtage din PC eller installere spyware.

Hvem, hvad og hvornår
BrowserSpy.dk er en gratis tjeneste udviklet i fritiden af Henrik Gemal. Tjenesten, så første gang dagens lys i 1999, som en række websider, der kunne oplyse hvilken browser du brugte. Gennem årene er tjenesten konstant blev udvidet og indeholder i dag mere end 65 forskellige test. I september 2008 fik tjenesten så sit helt website på browserspy.dk.

Prøv det hele på http://browserspy.dk/

October 09, 2008 10:09 AM | Permalink | 0 Comments | 0 TrackBacks

DHL stafet 2008

Igen i år gennemførte jeg DHL stafet i Fælledparken. Og i år fik jeg min hidtil bedste tid, nemlig 22:22. Det er 8 sekunder bedre end min tid i 2003.

Jeg havde min Nokia N95 med Sports Tracker med rundt, men uden GPS tændt. Du kan se min tid på Nokia Sports Tracker websitet.

Mine kilometer tider var som følger: 4:37, 4:03, 4:23, 4:41 og der er lidt bedre end i 2005.

Vores hold fik en samlet tid på 02:06:32, hvilket svarer til en gennemsnitstid på 25 min.

September 02, 2008 10:27 PM | Permalink | 0 Comments | 0 TrackBacks

Ny Nikon D80 firmware version 1.10

Så er der kommet en firmware opdatering til Nikon D80.

Der er foretaget følgende forbedringer i version 1.10:
- D80 er "Certified for Windows Vista", dvs. det kan bruges sammen med Windows Vista.
- Den nye USB Media Transfer Protocol (MTP) understøttesnu. Indstillingen PTP i opsætningsmenuens USB-punkt ændres til MTP/PTP. Ikonet ændres også.
- Effekten af støjreduktion ved lukkerhastighederpå 1-8 sek. med lukkertiden indstillet til "bulb", når On (Til) er valgt for Long exp. NR] (Støjreduktion ved langtidseksponering), er blevet forbedret.

Du kan downloade opdateringen her

February 12, 2008 10:38 AM | Permalink | 0 Comments | 0 TrackBacks

To nye kameraer. Nikon D80 og Canon IXUS 950

Nikon D80Så fik vi endelig taget os sammen til at få købt et digital spejlrefleks kamera. Vi har snakket om det i et stykke tid, men nu var tiden altså inde.

Det hænger selvfølgeligt lidt sammen med at vi har et barn nu. Så vil man gerne tage lidt bedre billeder. Før i tiden tror jeg mest vi ikke ville have et stort kamera, fordi det fyldte så meget når vi rejste. Det betyder ikke så meget nu, hvor man alligevel skal have en helt del med til vores søn Mads.

Men valget faldt på et Nikon D80 18-135 Kit. Det er et D80 med en 18-135mm linse, som burde gøre at jeg ikke behøver nogen ekstra linse i et godt stykke tid. Jeg er jo ikke prof fotomand fra starten af.

Jeg har fra starten af gerne ville nøjes med en linse, således at jeg undgik at skulle fragte rundt med to linse i sådan en fotobag.

Med i Nikon D80 boksen var også muligheden for et gratis kursus. Det har jeg nu taget og det var faktisk ganske glimrende. Et par timers gode råd i fotograferingens ædle kunst.

Canon IXUS 950IS
Canon IXUS 950ISVi mente ikke at vi kunne undvære et lille kompakt kamera som man altid har med sig, i forhold til D80 som man kun har med hvis man ved at man skal tage billeder. Så som lommekamera valgte jeg at fortsætte i Canon IXUS serien. Nemlig med et Canon IXUS 950IS. Jeg har som tidligere skrevet haft Canon IXUS i rigtigt mange år nu. Og altid været tilfreds med dem. De er små, tager gode billeder og video og virker meget stabile.

Forskellen mellem det gamle IXUS og det nye er ikke så stor. Det nye har selvfølgeligt flere Megapixel og derudover Face Detection. Ellers virker de meget ens.

SD hukommelseskort
Som flash kort har jeg købt Transcend kort til begge kameraer. Jeg har rigtigt gode erfaring med Transcend kort. Det er hurtige, stabile og ikke så dyre. Men husk altid at købe 150x udgaverne. Det er de hurtige.

January 23, 2008 09:21 PM | Permalink | 0 Comments | 0 TrackBacks

Mozillas røde ræv indtager Danmark

Sidste søndag var Christian Sejersen interviewet til Søndagsavisen.

En fin artikel som handler om at Mozilla nu åbner en ny udviklingsenhed, der skal fokusere på at udvikle Mozilla Firefox til mobiltelefonen.

Du har læse hele interviewet her:
- I PDF format
- I JPEG format

I følge Christian selv så fik de (Søndagsavisen) forbløffende meget rigtigt ud af artiklen.

Husk også at spille Casino hos InterCasino.

November 20, 2007 08:08 AM | Permalink | 0 Comments | 0 TrackBacks

Pink Floyd koncert

I søndags var vi til Pink Floyd koncert. Eller rettere til koncert med The Pink Floyd Project som er et Pink Floyd kopiband. Koncerten blev holdt i Falkoner Salen.

Super fed koncert hvor der blev givet gas. Især manden på guitaren Søren Thulin var fantastisk.

Sidste gang jeg så Pink Floyd var til deres koncert i Parken i 1994 under deres The Division Bell Tour. Jeg husker det som en super fed koncert.

Skal man sige en dårlig ting om koncerten er det at man sad ned. Det virker meget mærkeligt at være til koncert og så sidde ned.

November 13, 2007 02:46 PM | Permalink | 0 Comments | 0 TrackBacks

Danske ministre på LinkedIn

Jeg brugte lidt tid i dag på LinkedIn til at prøve at finde gamle kollegaer, venner og kollegaer.

Til dem der ikke lige ved det er LinkedIn er en database med beskrivelser af flere millioner personer. Hvis man kender eller har arbejdet sammen med personen, har man mulighed for at blive knyttet samme, hvilket igen kan være med til at øge ens eget netværk. Læs meget mere om LinkedIn.

Jeg fik så den ide at ville undersøge, hvor mange da de danske ministre, der rent faktisk var repræsenteret på LinkedIn.

Konklusionen var at kun en enkelt minister var på LinkedIn, nemlig Brian Mikkelsen. Resten var absolut ikke til at finde.

Der skal selvfølgelig være masser af gode grunde til ikke at ville være på LinkedIn. Man kunne dog sige at de godt kunne stå der men så bare kræve at for at man kan blive knyttet sammen, skal man kende deres email adresse.

Her er listen af ministre taget direkte fra Statsministeriets liste:

Statsminister Anders Fogh Rasmussen
Ingen søgeresultater

Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen
1 søgeresultat, men det var ikke ham

Udenrigsminister Per Stig Møller
Ingen søgeresultater

Finansminister Thor Pedersen
4 søgeresultater, men ingen af dem var ham

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen
Ingen søgeresultater

Justitsminister Lene Espersen
Ingen søgeresultater

Kulturminister Brian Mikkelsen
Fundet! 3 grader væk. Så en ven af en ven af en ven kender vist Brian. Brians profil kan ses her.

Undervisningsminister og kirkeminister Bertel Haarder
Ingen søgeresultater

Transport- og energiminister Flemming Hansen
54 søgeresultater, men ingen af dem var ham

Minister for videnskab, teknologi og udvikling Helge Sander
Ingen søgeresultater

Fødevareminister Hans Christian Schmidt
Ingen søgeresultater

Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen
Ingen søgeresultater

Minister for udviklingsbistand Ulla Tørnæs
Ingen søgeresultater

Forsvarsminister Søren Gade Jensen
Ingen søgeresultater

Socialminister og minister for ligestilling Eva Kjer Hansen
Ingen søgeresultater

Miljøminister og minister for nordisk samarbejde Connie Hedegaard
1 søgeresultat, men ingen af dem var hende

Skatteminister Kristian Jensen
55 søgeresultater, men ingen af dem var ham

Minister for flygtninge, indvandrere og integration Rikke Hvilshøj
Ingen søgeresultater

Minister for familie- og forbrugeranliggender Carina Christensen
8 søgeresultater, men ingen af dem var hende

August 23, 2007 04:00 PM | Permalink | 0 Comments | 0 TrackBacks

Følg med i Mads liv

Blot lige en lille reklame. Min søn Mads, har jo sin egen lille blog. Godt nok skriver jeg de fleste indlæg lige nu, da jeg har vurderet at han er for lille til selve at skrive noget. Han er pt 6 måneder gammel.
Men nu er det muligt at abonnerer på hans blog. Dvs. du får en kort mail, hver gang der er kommet et nyt indlæg på hans blog. Gå til tilmeldingen.... Du kan selvfølgeligt afmelde servicen igen, når du ønsker det.

August 21, 2007 04:32 PM | Permalink | 0 Comments | 0 TrackBacks

Kitesurfing kursus

I sidste weekend var jeg på kitesurfing kursus. En af mine venner, havde taget initiativet til at få stablet en kitesurfing kursus på benene og det var en stor succes.
Om lørdagen fik vi lov til at gå ned på stranden med et par training kites og lege lidt rundt med dem. Training kitesne er ca på ca 2m2. Det gav en god fornemmelse for hvordan kitesne styres og hvor de trækker meget. Aftenen blev afsluttet med det store grillarrangement.
Om søndagen hvor selve kurset skulle finde sted skulle vi mødes kl 9 i Lynæs havn. Her fik vi våddragter på og var herefter 100% parat til at kite surfe. Vi skulle dog lige igennem endnu lidt træning inden vi blev sluppet helt løs.
Vi startede med at prøve at mærke hvormeget en rigtig kite den trækker. De er på ca 12m2 dvs 6 gange så store som tranings kitesne. Vi blev således trukket gennem vandet og skulle så styre kitesne samtidigt. Ikke altid helt let når man får ½ liter saltvand i munden.
Efter frokost, fik vi endelige lov til at komme op på boardet og prøve at se om vi kunne kitesurfe. Desværre havde vinden lagt sig lidt, så det viste sig noget svært at komme op og holde balancen. Der kom fint et stort træk i kiten, men så forsvandt vinden lidt, hvilket betød at lagt de fleste af os, røg på røven igen.
Men alt i alt et super arrangement, hvor jeg lige præcist fik indfriet mit succes kriteriet, nemlig 5 meter på boardet. Men næste gang går det helt sikkert meget bedre.

August 21, 2007 04:13 PM | Permalink | 0 Comments | 0 TrackBacks

Herrefrokost og sorte huller

I denne weekend var jeg med til Herrefrokost 7.0. Og hvilken aften. Vi startede senere end normalt nemlig præcist kl 15:29 ved AP Møller bygningen på esplanaden. Derefter foregik hele arrangementet på restuarent Lumskebuksen. Jeg har været med til to andre herrefrokosker, nemlig version 4.0 og version 5.1 og de har været store successer, så forventninger var store.

Dagsordenen for Herrefrokost 7.0 var meget simpelt. Foredrag og middag. Foredraget handlede om noget så spændende som Sorte huller og mørk energi og blev holdt at Peter Laursen fra Dark Cosmology Centre. Temmeligt langhåret, men efter et par år hvor jeg var med i Ungdommens Naturvidenskabelige Forening, har jeg efterhånden fået en lille viden omkring emnet. Men kun en lille bitte viden, for hold da op hvor skal man holde tungen lige i munden når man snakker om universets uendelighed, sorte huller, ormehuller, big bang og tidsrejser. Men utroligt interessant.

Middagen på Lumskebuksen var ganske glimrende. Ikke helt i top, men bestemt noget af det bedre. Sidst jeg var ud at spise var det på Noma så det er jo altid lidt svært at komme efter det (Noma har lige fået 2 Michelin stjerner). Et par enkelte gjorde den dumhed, at bestilte en drink på Lumskebuksen. Derefter fandt vi meget hurtigt ud af, at her skulle vi bestemt ikke drikke videre. Kr 270,- for to gin tonic. Så vi tog videre til Øl hallen hvor aftenen sluttede, ihvertilfald for mit eget vedkommende.

Endnu engang en hyggelig dag sammen med spændende mennesker og det er jo præcist hvad herrefrokost går ud på.

Fra herrekrokost.dk:
Motivationen bag disse herrefrokoster er en frustration over at have lært en masse søde og rare mennesker at kende, men som tiden går at miste kontakten til dem. Specielt da det udelukkende skyldes travle hverdage, og at telefonen ligesom er gået af "mode". Derfor er formålet med frokosterne at samle nogle mennesker sammen til en eller anden form for aktivitet, derefter lidt at spise, for bagefter at blive "højkulturelle", det hele udfra et 'for egen regnings princip'.

April 30, 2007 09:07 PM | Permalink | 0 Comments | 0 TrackBacks

Joost nu med DR

DR med JoostSom man har kunnet læse i de danske nyhedsmedier har Joost indgået en aftale med DR om at gøre programmer tilgængeligt på Joost. Pt er det kun DRs magasinprogrammer "Penge" og "Kontant" der kan ses, men DR lover at i fremtiden vil flere danske programmer finder vej til Joost.

Se et større screenshot

Det interessante ved den nye tjeneste fra Danmarks Radios synsvinkel er, at Joost gør brug af peer-to-peer-teknologi, som er kendt fra Kazaa og Skype. Det vil sige, at alle brugerne bidrager til, at forbindelsen og kvaliteten er i top. Det kan blive en hjælpende hånd til DR, der er blevet kritiseret for, at alt for få kan benytte statsradiofoniens web-tv på samme tidspunkt.

March 23, 2007 01:17 PM | Permalink | 0 Comments | 0 TrackBacks

Endnu et Samsung fladskærms TV

Samsung LE32R71WNu var tiden kommet til at TV'et i stuen skulle skiftes ud. Det store gamle Grundig Elegance 28" er blevet flyttet op i sommerhuset.

Da vi allerede har et Samsung fladskærm TV og er utroligt glade for det, så bestemte vi os ret tidligt for at det nye TV også skulle være et Samsung. Og da konen fik lov til at bestemme at TV'et skulle være hvidt, således det passede ind i stuens øvrige farver, satte det jo antallet af valg markant ned. Der var faktisk kun en model som vi kunne vælge, nemlig LE32R71 serien. Og da vi gerne ville have et 32" TV var valget jo nemt. Det blev således et Samsung LE32R71W. Og som Kenne sagde "If it does't fly with the miss's, it doesn't fly at all.

Samsung LE32R71W er et HD forberedt TV med dynamisk kontrast på 5000:1, 10 bits signalbehandling og 12,8 milliarder farver, 8 ms. responstid og lysstyrke på 500 cd/m2. Det har desuden HDMI- og PC-indgang. Se flere specifikationer.

TV'et blev købt hos Befro da jeg sparede ca. kr 1.000,- i forhold til hvis jeg skulle have købt det i Fona. Befro leverede desuden fragtfrit. Jeg bestilte TV'et kl. ca. 15 og næste dag kl 10, stod pakkeposten med TV'et. Nice!

Ligesom sidst undgik jeg de superdyre Vogels beslag og valgte at købe et fra Multibrackets.

March 15, 2007 09:22 AM | Permalink | 0 Comments | 0 TrackBacks

Så kom Mads til verden

Nina og Mads GemalGrunden til at denne blog har ligget stille et et stykke tid er at jeg er blevet far. Hurra hurra!

Onsdag den 31 januar 2007 kl 03:29 blev jeg far til en lille dreng, Mads Gemal. Noget jeg har ventet på i et godt stykke tid. Lige så svær som han var at få ind, lige så svær var han at få ud. Vi tog således den store fødselspakke. Først så gennemgik Nina næsten en helt almindelig fødsel, for til aller sidst at måtte få hjælp af et kejsersnit, da hans hoved lå lidt skråt. Men det blev en velskabt dreng og alle har det godt.

Til de teknisk interreserede, så vejede han 2950g og målte 53cm.

Tro mod dagens internetkultur, så har han fået sin egen hjemmeside på http://mads.gemal.dk/

March 01, 2007 09:53 AM | Permalink | 1 Comments | 0 TrackBacks

Mozilla Firefox party igen en succes

Firefox 2 get together i København 2006 var en stor succes. Vi fejrede således frigivelsen af verdens bedste browser, nemlig Mozilla Firefox version 2. Det blev som de andre gange fejret på Ølbaren i København. Vi har jo fejret både version 1.5 og version 1.0.

Firefox on hairØlbaren har blevet behørigt udstyret med Firefox plakater og en hulens masse A4 posters med gode argumenter hvorfor man skal skifte til Firefox. Måske det forkerte sted at reklamere, da stort set alle i Ølbaren den aften brugte Firefox. Måske der var et par enkelte uskyldige personer i Ølbaren den aften, som ikke var kommet for at fejre Firefox 2.

I år med TV dækning
Aften var af en anden årsag også historisk da vores party kom i TV. Eller rettere Net TV. Comon havde læst om vores party og havde kontaktet mig om de ikke måtte komme og lave et interview. Selvfølgelig måtte de det. Så nu er vores Firefox 2 party foreviget på Net TV. Så sus over til Comon og se giraffen.

Du kan se et par billeder fra aftenen her.

Stor tak til alle jer der mødte op og fik en øl og en snak med venner, kollegaer og Firefox entusiaster.

Du kan læse meget mere om Mozilla Firefox version 2 og alle dens herligheder her.

November 07, 2006 08:22 AM | Permalink | 0 Comments | 0 TrackBacks

Firefox 2.0 bedst i CSIS test af gratis anti-phishing løsninger

Det nye phishing filter, som er inkluderet i Mozilla Firefox 2.0 løber med æren af at være den løsning der fanger flest phishing forsøg i denne test. På en anden plads finder vi Netcraft Antiphishing Toolbar, forfulgt af en delt tredjeplads mellem Microsoft Internet Explorer 7’s phishing filter og Earthlinks Scamblocker.

CSIS har kørt de forskellige gratis anti-phishing løsninger igennem en test for at afgøre hvilken af løsningerne der er bedst til at advare om phishing sider. Både den nye Microsoft Internet Explorer 7.0 og Firefox 2.0, som sidder på overvældende majoritet af browsermarkedet, parate med et indbygget phishing filter til deres populære browsere. Phishing problemet er kommet for at blive. Den traditionelle form for phishing, som vi hidtil har hørt mest til, hvor helt almindelige brugere via e-mail lokkes til en forfalsket hjemmeside og her opkræves brugernavn og password, kreditkort oplysninger eller lignende, får i fremtiden hårdere betingelser. En stribe producenter er klar med gratis løsninger til slutbrugerne - nogle direkte integreret i browseren - som kan medvirke til at forhindre og synliggøre når brugeren lander på en ondsindet phishing side, eller generelt surfer forbi en side der kan opfattes som mistænkelig.

Læs mere om testen

Testresultatet kan af testen kan hentes her:
http://www.csis.dk/Media/test-aptools.pdf

November 02, 2006 12:48 PM | Permalink | 2 Comments | 0 TrackBacks

Firefox 2 get together i København 2006

Firefox Party
Så er tiden igen inde til at vi skal have lidt Firefox komsammen. I anledning af at Firefox 2 meget snart bliver frigivet, skal vi da lige mødes og have en kop øl. Alle er velkomne! Ligesom sidste år er det Ølbaren i København der lægger hus til.

Datoen for vores lille komsammen er sat til tirsdag den 31 oktober 2006 kl 17 på Ølbaren. Skynd dig at reservere dato, og send rygtet videre i systemet.

Er DU parat? Smid en kommetar eller send en mail til <spam snabel-a gemal prik dk>

October 13, 2006 01:02 PM | Permalink | 22 Comments | 0 TrackBacks

1800 skruer senere = 1 stk træterrasse i sommerhuset

TræterrasseSom enkelte ved, så er vi de lykkelige ejere af et sommerhus. Og i løbet af sommeren er vores sommerhus blevet udvidet med en træterrasse. Mit første større gør det selv projekt. Og som en tro blogger, er hele projektet blevet dokumenteret, dels for min egen skyld og dels for evt andre, der skal igang med lignende projekter. Jeg brugte da ihvertilfald en stykke tid med at søge rundt, både på nettet og på biblioteket, efter hvordan pokker man konstruerer sådan en sag.

Men nu er det hele online. Hvordan og hvorledes man konstruerer en træterrasse, alt lige fra planen til efterbehandling osv. Se det hele her.

October 10, 2006 02:28 PM | Permalink | 0 Comments | 0 TrackBacks

Hvorfor det lille i i McDonald's slogan i'm lovin' it?

Når man bliver gammel og kedelig, så kan selv de små ting blive interresante. Jeg har undret mig over hvorfor pokker at "i'm" i McDonald's slogan "i'm lovin' it" tager brug af et lille i. Jeg er bestemt ikke en McDonald's fan, nærmere det modsatte og har ikke sat fod i en McDonald's i flere år. Men det undrede mig lidt, da det jo burde hedder "I'm lovin' it". Undersøgende som jeg er, sendte jeg en mail til McDonald's i Danmark. Det gjorde jeg engang i maj måned 2006, og nu forleden dag (oktober 2006) tikkede der så et svar ind. Jeg havde opgivet dem og tænkte at de nok ikke gider at svare på så ligegyldige forespørgelse, men det gad de åbenbart godt.

Her er svaret som er lidt mere kompliceret end blot en "stavefejl" som jeg måske havde regnet med :)

Her følger en lille forklaring på, hvad overvejelserne har været bag det lille "i". Du har nemlig helt ret i, at ifølge korrekt engelsk retskrivning, burde der stå "I".

Vi (60’ere og 70’ere): I vi-tidsalderen betød det at tilhøre en gruppe alt. Vi ville være normale. Vi gjorde som naboen. Vi boede i ens hjem. Vi ville eje alt det, der var populært. Det at passe ind var altafgørende. Det var tiden for masseproduktion af masse brands markedsført gennem massemedierne til masser af forbrugere.

Mig (midt 80ere / midt 90’ere): Reaktionen på Baby Boomerne. Jeg er mig. Jeg er unik. Jeg vil ikke passe ind, jeg vil stikke ud. En selvfokuseret tidsalder. Selvoptagede unge. Det at være noget særligt var vigtigt.

Jeg (nutid): Det gælder stadig om at være sig selv og gerne også anderledes, men de fleste vil samtidig godt have et tilhørsforhold til en gruppe. Det kan nemlig godt blive ensomt, "bare at være mig". Tankegangen er, at når man er mange forskellige individer sammen, er man stærkere. McDonald’s er et globalt brand og et sted, hvor alle er velkomne og kan føle sig komfortable.

Man kan sige, at forskellen mellem "Mig" og "Jeg" svarer til forskellen mellem det store og det lille i. Det lille i repræsenterer altså et individ, som ikke er selvoptaget, men derimod ser sig selv som en del af en gruppe - og samtidig som et selvstændigt individ.

October 04, 2006 08:59 PM | Permalink | 4 Comments | 0 TrackBacks

TDC introducerer ny generation af bredbånd 20Mbit/s

Lidt reklame for firmaet:

TDC 20MBit/sEn million husstande får adgang til endnu højere internetforbindelser, når TDC fra 1. august tilbyder 20 Mbit/s til mere end 40 procent af landet. Det er to en halv gang hurtigere end de hurtigste forbindelser i dag, og blot første skridt i en ny generation af bredbåndsforbindelser fra TDC. Foreløbig har godt 40 procent af landet, svarende til cirka en million husstande, adgang til de nye tophastigheder, der er baseret på den såkaldte ADSL2+ standard. I takt med den løbende udbygning af TDC's net vil stadigt flere få adgang til de højere hastigheder, og TDC forventer, at over 90 pct. af landet om tre til fire år vil have adgang til hastigheder på op til 20 Mbit/s

Fakta om produktet
Downloadhastighed: 20 Mbit/s (best effort)
Uploadhastighed: 1 Mbit/s
Pris: 899 kr. inkl. moms uanset forbrug

Læs meget mere om produkter eller gå direkte til bestillingen.

July 28, 2006 04:39 PM | Permalink | 0 Comments | 0 TrackBacks

Tegneserie opkøb bla Blake and Mortimer

Blake and MortimerDa jeg var på biblioteket forleden, så jeg at de solgte gamle tegneserier til kr 10,- stykket. Normalt går jeg i Fantask for at opdatere min lille samling af tegneserier, der normalt opholder sig i vores sommerhus.

En af de tegneserier de bla havde til salg var Blake and Mortimer, som jeg i folkeskolen læste igen og igen. En super tegneserie. Vores to lidt kedelige helte overvinder utallige farer og vinder altid til sidst. Den onde fjende Olrik, undslipper dog også altid, så det er kun et spørgsmål om tid før en ny historie er på vej. Se nogle af de fantastiske covers.

Desuden havde de en næsten komplet samling af Steen og Stoffer tegneserier. Der manglede kun 2 hæfter. Steen og Stoffer rangerer i min verden, som en af de bedste strips der nogen sinde er produceret. Jeg kan grine igen og igen over dem. Husk at du hver dag kan se en nye stribe af Steen og Stoffer på logen Stoffers Ridderes site.

July 13, 2006 07:55 AM | Permalink | 0 Comments | 0 TrackBacks

Kortlæser saga'en

Som jeg skrev tidligere købte jeg sammen med mit Canon IXUS 800 IS en ny kortlæser. Og alt var i perfekt orden. Jeg fik leveret min Belkin 16 i 1 kortlæser sammen med mit 2GB SD kort. Windows genkendte med det samme kortlæseren, så der virkede også perfekt. Jeg satte SD kortet i læseren. Nu kom Windows op med den meget irreterende scanning media dialog, men mærkeligt nok var det som om at den ikke fandt nogle filer.

Jeg kunne se at jeg havde fået 5 nye drives som svarer til det antal læsere som var i kortlæseren. Jeg prøvede via min file manager at læse på alle drevene, men mærkeligt nok kunne jeg ikke se mit SD kort på nogle af drevene. Prøvede lige at vende kortet, man ved sgu aldrig. But no luck. Så søger jeg lidt online på Belkin's support site og et mindre chok, da jeg i deres FAQ fandt ud af den maksimale kapacitet som alle deres kortlæsere understøttede var 1GB.
At the present time the maximum size of any media type that our range of media readers support is 1GB. We are currently working on a new chipset for our range of products which will sizes larger than this.

Det må siges at være penge lige ud af vinduet. Og så alligevel ikke. For som redningsmand kom en kollega, Mr Kim Blim himself der faktisk stod og manglede en kortlæser til kortet i hans nye W810i mobilos. Så kortlæseren er nu hans.

Røget Medister pakkeSom afløsning har jeg købt en Kingston 15 i 1 kortlæser som virker perfekt med mit 2GB SD kort. Kortlæseren blev iøvrigt købt hos Computersalg som fik orderen kl 12 og jeg havde kortlæseren næste dag. Det var fandme hurtigt! De havde åbenbart haft så travlt, at de havde brugt den papkasse der lå nærmest, for på min pakke var der en stor flot mærkat med Røget Medister!

Update: For en måned siden spurgte jeg Dana-Elec om deres kortlæser understøttede 2GB kort. Nu i dag, en måned senere, har jeg lige får svar fra dem at det gjorde den. En svartid på en måned for et salgs relateret spørgsmål, er i min verden lig med et ligegyldigt svar.

July 11, 2006 07:22 PM | Permalink | 2 Comments | 0 TrackBacks

Nyt Canon IXUS 800

Canon IXUS 800 ISMit gamle Canon IXUS 300 har tjent mig godt og trofast i snart mange år nu. Da jeg fik det, var det et af de første små og lækre IXUS kameraer.

Nu da mit gode gamle IXUS 300, som er hele 2.1 megapixel, er blevet overhalet af selv de fleste mobil telefoner med kameraer, fx Sony Ericsson K800i som har et 3.2 megapixel med flash, tænkte jeg at det var på høje tid at få det udskiftet. Jeg havde først set på et Canon IXUS 750 som var det nyeste IXUS, da jeg begyndte at kigge markedet igennem. I en nyhedsgruppe læste jeg dog at et IXUS 800 skulle være på vej. Så jeg ventede lige lidt.

Og nu har jeg så fået mit nye kamera. Det blev et Canon IXUS 800 IS. Det er 6 megapixel med 4x optisk zoom og Image Stabilizer. Det er en billedstabilisator, der modvirker kamerarystelser. Dette skulle især være tydeligt ved langsomme lukkertider, fuld zoom og i svagt lys. Og prisen, ja med edbpriser.dk finder man altid den laveste pris.

Secure Digital flash kort
Da kameraet kun bliver leveret med et 16MB Secure Digital flash kort, er det jo kun et spørsmål om tid før man får købt et nyt. Igen skulle markedet jo lige undersøges. Det er faktisk forskel på flash kort. Det er primært læse og skrive hastigheden, man skal være opmærksom på. Jeg fik snævret valget ned til to SD kort, nemlig SanDisk Extreme III og Transcend 150X Secure Digital Card. De to kort ligger meget tæt på hinanden mht hastighed, nemlig omkring 22 MB/sec. Ser man på prisen er valget klart. Med Transcend kortet får man 2 GB for hvad 1 GB hos SanDisk koster. Så valget faldt på Transcend kortet.

Ekstra batteri
Da vi godt kan lide at rejse og mange gange ikke lige er i nærheden af en stikkontakt blive man nødt til at have et ekstra batteri. Det skulle dog vise sig at det ikke var så let at få fat i. Det fleste online butikker sagde at det kunne leveres indenfor 2 dage. Men de lyver altså. Når man så har afsendt bestillingen og får odrebekræftigelsen står der pludselig at de ikke kan levere. En enkelt af butikkerne udskød leveringen med 14 dage! Jeg annulerede blot orderen og prøvede at finde et andet sted. Fandt batteriet samt de andre småting hos Getmore. Leveringen af batteriet blev igen udskudt, men heldigvis kun 2 dage og her 3 dage efter bestillingen har jeg fået min pakke. Getmore fungerede fint og jeg fik også et Track & Trace nummer, således jeg kunne følge min pakke.

Min gamle kortlæser bliver også udskiftet, da den ikke kan læse SD kort. Faktisk kan den kun læse de goe gammeldaws Compact Flash kort. Og valget faldt på en Belkin Hi-Speed USB 2.0 3-port hub & 15-in-1 Media Reader/Writer. Den burde læse alle gængse og "ugængse" medier.

June 15, 2006 12:57 PM | Permalink | 10 Comments | 0 TrackBacks

Banff Mountain Film Festival 2006

Søren Gudmann på toppen af Mt. Vinson - målet er nået!Så blev det igen tid til Banff Mountain Film Festival 2006. Igen i år blev det afholdt på Base Camp på holmen. Det er nu anden gang vi, Jacob og Thomas og undertegnede, er med til Banff Mountain Film Festival.

Festivalen starter altid med et par foredrag, hvorefter de udvalgte film vises. I år syntes jeg klart at det var foredragene der var det bedste. Især Søren Gudman's var fascinerende. Du kan læse meget mere om Søren Gudman's expedition på 7zummits.dk.

Da Søren Gudmann den 14. december 2005 stod på toppen af Mount Vinson på Antarktis og skuede ud over sneklædte bjerglandskaber i knap 5000 meters højde, havde han bedrevet, hvad ingen hidtil havde troet var muligt. Ikke blot havde han besteget den højeste bjergtinde på hvert af de syv kontinenter - en bedrift, der i sig selv er ganske usædvanlig - han havde endda gjort det på rekordtid og således forbedret en af bjergbestigningens allerstørste legender Rob Halls 15 år gamle rekord med hele 21 dage. Gudmann gennemførte projektet på blot 193 dage og blev den første dansker, der havde besteget alle syv tinder.

I filmkategorien var det den første film, Parallelojams, jeg syntes der var den bedste.
En underholdende og inspirerende film om en flok klippe-narkomaner, der tager alt i brug - fingre, hænder, albuer, fødder og knæer - for at bestige en række frygtindgydende klipper, der rager durk op i himlen i det legendariske naturområde Indian Creek i Utah. En hyldest til den fri klatring i sin rene form med en god blanding af humor og nyttige tips.

May 08, 2006 11:31 AM | Permalink | 0 Comments | 0 TrackBacks

Tintin, Band of Brothers og Godfather

Lord of the rings DVDHvad har Tintin, Band of Brothers og Godfather tilfælles? Ikke særligt meget skulle man tror. Men efter lidt opkøb på MovieZoo og CDON indgår de nu alle i min meget lille DVD samling. Den består ud over de nyindkøbte film af Ringenes Herre Filmtrilogien samt en masse DVD film som jeg har vundet.

Tintin DVDTintin DVD boxen indeholder alle de 21 klassiske Tintin film. Det giver ca. 15 timers Tintin tegnefilm. Det giver minder tilbage til hvor jeg så Troldspejlet hver gang. Nu får jeg det kun set meget sjældent.

Band of Brothers DVDBand of Brothers DVD'en kan man ikke komme udenom. Det er en helt og aldeles fantastisk TV serie. Med på 6 disc DVD'en er lidt bonus materiale såsom hvordan de optog serien samt en dokumentarfilm om den rigtige E-company gruppe. Hvis du ikke har denne DVD så skynd dig at købe den.

Godfather DVD'en faldt jeg over mens jeg shoppede de andre. Den indeholder selvfølgelig alle 3 Godfather film samt en bonus disk med 3 timers ekstra materiale. Jeg har ikke set den endnu så jeg aner ikke om bonus materialet er noget værd, mens filmene jo er rigtigt gode. Så måske en regnfuld dag i sommerhuset kommer jeg igennem dem.

March 20, 2006 02:35 PM | Permalink | 0 Comments | 0 TrackBacks

Nyt fladskærms TV

Samsung LE23T51 Flatscreen LCD TVSå fik jeg endeligt købt et fladskærms TV. Det er ikke mit primære TV, men "blot" et ekstra. En beslutning om sådan et køb kan godt tage lidt tid hos mig. Jeg overvejede jo både om man skulle gå "the Thomas Kenne way" og overgive sig og købe Medion, eller måske købe det online i en eller anden forretning for at spare lidt. Jeg valgte dog i sidste ende at suse forbi Fona og købe TV'et der. Hvis der er problemer er det noget nemmere at aflevere tilbage i butikken, end at skulle sende et TV med posten. Og trust me, jeg har prøver det. TV'et i sommerhuset er jo fra Medion købt i Aldi (argh!) og det har været sendt retur 2 gange nu (ganske gratis skal det lige tilføjes). Sidste gang blev det helt udskiftet og jeg fik et nyt, større og bedre tilbage. Så Aldi's kundeservice skal man ikke klage over. Problemet har været lige at finde en tom TV kasse at skulle sende det retur i. At cykle hjem med en tom papkasse til et Sony 32" TV i blæsevejr kan være en udfordring!

Nå men det blev altså et Samsung LE23T51 som er et 23" LCD TV. Det er et 16:9 widescreen-fjernsyn, HDTV Ready, kontrast på 2000 mod 1, en opløsning på 1366 x 768 pixel og 16,7 millioner farver. Og prisen var kr. 4.999,-. Og i stedet for et købe et hammer dyrt (kr. 699,-) Vogels beslag til at hænge TV'et op på væggen med, smuttede jeg over i Silvan og købte et til kr. 99,-

March 07, 2006 01:28 PM | Permalink | 1 Comments | 0 TrackBacks

TDC udvikler speciel sikkerhedskomponent til Digital Signatur i Firefox

I flere tilfælde har brugere af Firefox ikke udført installationen af Digital Signatur korrekt, og derfor udvikler TDC i samarbejde med Videnskabsministeriet nu en speciel sikkerhedskomponent til Firefox. Digital Signatur fungerer glimrende sammen med den gratis browser, hvis brugerne vel at mærke følger TDC's vejledninger og får indstillet en sikker aktiveringskode i Firefox.

Nogle af de nye brugere af Firefox har haft vanskeligt ved at følge vejledningerne for opsætning af personlig aktiveringskode for signaturen. I de tilfælde er sikkerheden ikke optimal, og med tanke på det stigende antal brugere af Firefox-browseren har vi besluttet at udvikle en sikkerhedskomponent specielt til Firefox, siger Morten Storm Petersen, der er TDC-ansvarlig for Digital Signatur. Komponenten, kaldet PKCS#11, ventes færdig om nogle måneder.

Indtil da kan Firefox-brugere selv kontrollere, om deres personlige aktiveringskode er sat rigtigt op. Det kan gøres på digitalsignatur.dk, hvor man går ind på en af de tjenester, som understøtter Digital Signatur-login. Alt er ok, hvis man bliver bedt om at indtaste aktiveringskoden. Alternativt kan man følge TDC's vejledning til installation af signaturen.

February 21, 2006 10:37 AM | Permalink | 1 Comments | 0 TrackBacks

Verdens 100 bedste turistattraktioner

Den amerikanske rejsejournalist Howard Hillman mener, at der i hele verden findes ca. 100.000 seværdigheder, som er værd at nævne. Ud af disse har han valgt 1.000 seværdigheder, hvoraf 100 har fået tildelt en guldmedalje som ekstraordinære attraktioner. Jeg har markeret de steder jeg har besøgt og erkendt at der er meget langt til toppen!

Top 10:
  • Pyramidene i Egypt
  • Den kinesiske mur, Kina
  • Taj Mahal, India
  • Serengeti nasjonalpark, Kenya og Tanzania
  • Galapagosøyene, Ecuador
  • Grand Canyon, USA
  • Machu Picchu, Peru
  • Iguacu Falls, Argentina og Brasil
  • Bali, Indonesia
  • Regnskoven i Amazonas, Brasil og Peru
Resten af attraktionerne:
  • Ngorongoro-krateret, Tanzania
  • Great Barrier Reef, Australia
  • Angkor Wat, Kambodsja
  • Victoriafallene, Zambia og Zimbabwe
  • Den forbudte by, Beijing, Kina
  • Bagan-templet, Burma
  • Karnak-templet, Egypt
  • Teotihuacan, Mexico
  • Ris-terrassene i Banaue, Filippinene
  • Bora Bora, Fransk Polynesia
  • Akropolis og Parthe- non, Athen, Hellas
  • Potalaslottet i Lhasa, Tibet
  • Den Gamle by i Jerusalem, Israel
  • Terrakottakrigerne i Qin, Kina
  • Mayabyen Chichen Itza, Mexico
  • Oldtidsbyen Petra, Jordan
  • Cruise på Nilen, Egypt
  • Påskeøya, Chile
  • Kappadokia, Tyrkia
  • Colosseum, Roma, Italia
  • De norske fjorde, Norge
  • Peterskirken i Vatikanet
  • Det egyptiske museum i Kairo, Egypt
  • Borobudur-templet, Indonesia
  • Kongenes dal, Egypt
  • Havnen i Hongkong, Kina
  • Det sixtinske kapel, Vatikanet
  • Alhambra, Spania 3
  • Louvre, Frankrike
  • Kanalene i Venezia, Italia
  • Versailles, Frankrike
  • Carlsbad-grotterne, USA
  • Mekka, Saudi-Arabia
  • Katmandu-dalen, Nepal
  • Metropolitan Museum of Art, New York, USA
  • Mount Everest, Kina & Nepal
  • Smaragd-buddhaens tempel, Thailand
  • Hagia Sofia, Tyrkia
  • Pompeii, Italia
  • Kashmir-dalen, India
  • Den Gamle by i Praha, Tsjekkia
  • Det gyldne tempel i Amritsar, India
  • Amalfi-kysten, Italia
  • Meenakshi-templet, India
  • Katedralen i Chartres, Frankrike
  • Moskeen i Cordoba, Spania
  • Den Gamle by i Damaskus, Syria
  • Dubrovnik, Kroatia
  • Uffizi-museet i Firenze, Italia
  • Utsiktspunktene i Rio de Janeiro, Brasil
  • Den Gylne Paviljong, Kyoto, Japan
  • Delfi, Hellas
  • Vasilijkatedralen, Moskva, Russland
  • Abu Simbel-templet, Egypt
  • Markuskirken og Kampanilen, Venezia, Italia
  • Firenze, Italia
  • Kreml, Russland
  • Varanasi & Ganges, India
  • Cruise på Li-elven, Kina
  • Shwedagon-pagoden, Burma
  • Sahara-ørkenen
  • Det skæve tårn i Pisa, Italia
  • Baalbek, Libanon
  • Mont-St-Michel, Frankrike
  • Topkapi-palaset, Istanbul, Tyrkia
  • Karnevalet i Rio, Brasil
  • Stonehenge, England
  • Angel Falls, Venezuela
  • Yellowstone nationalpark, USA
  • Santorini, Hellas
  • Petronas-tårnene, Kuala Lumpur, Malaysia
  • Matterhorn, Sveits
  • New Yorks skyline, USA
  • Marrakech, Marokko
  • Eiffeltårnet, Paris, Frankrig
  • Ladakh, India
  • Niagara Falls, Canada & USA
  • Britissh Museum, London, England
  • Burj Al Arab-hotellet, Dubai, Forenede arabiske emirater
  • Pingvinene i Antarktis
  • Cruise på Yangtze-elven, Kina
  • Yosemite nasjonalpark, USA
  • Uluru (Ayers Rock), Australia
  • Chambord-slottet, Loire-dalen, Frankrike
  • Det himmelske tempel, Kina
  • Neuschwanstein-slottet, Tyskland
  • Suezkanalen, Egypt
  • San Francisco, USA
  • Dødehavet, Israel & Jordan
  • Portofino, Itali
December 15, 2005 11:17 AM | Permalink | 1 Comments | 0 TrackBacks

Firefox 1.5 release party blev til pre-release komsammen

I går var jo en historisk dag. Historisk på flere måder. Det var jo i går at der blev afholdt release komsammen for Mozilla Firefox 1.5 på Øbaren i København.

For det første er det vel første gang at der er blevet afholdt en release komsammen for noget som endnu ikke er udkommet. Jeg var ellers blevet lovet af højt-på-strå folk fra Mozilla.org at Mozilla Firefox 1.5 ville komme før Thanksgiving, som i år er i dag, nemlig den 24. november 2005. Men vi må altså vente et par dage endnu før Mozilla Firefox 1.5 bliver frigivet.

For det andet så er(bliver) Mozilla Firefox 1.5 historisk. Mozilla Firefox 1.5 bliver hurtigere, sikrere, bedre og mindre. I 1.5 er der bla automatisk opdatering af programmet, hurtigere frem og tilbage funktionalitet, meget bedre udvidelsesmodul håndtering, bedre sikring mod popups, helt nyt indstillinger vindue, osv osv. Læs mere om alle de mange forbedringer her.

Komsammen havde fået samlet en stor mængde af de danske kendisser. Blandt de fremmødte prominente gæster var bla Mr Kim Blim himself, Thomas Kenne aka Mr Medion, Andreas Hansen aka Mr CMS, Thomas Andersen aka Mr Captcha, Anders Hal aka Mr TV, Jakob Gertz aka Mr Danish Poker Solution, Ulrik Hindø aka Mr Brazil, Mr Morten.dk, Jan aka Mr Øl, Jesper Stocholm.

November 24, 2005 09:21 AM | Permalink | 0 Comments | 0 TrackBacks

Gratis FCZ landskamps billetter

FC ZuluJeg har igen igen vundet lidt. Denne gang er det 2 stk billetter til landskampen mellem FC Zulu og svenske FCZ, som jeg har vundet gennem TV2 Zulu. Læs mere her. Vi snakker Søndag den 30 oktober 2005 kl 17 på Farum Park.

Da jeg ikke er hjemme på dette tidspunkt har DU nu muligheden for at få fingerene i billetterne. Alt du skal gøre er at smide en kommentar på denne entry med et link til et sjovt billede med temaet Zulu.

FC Zulu er i fuld gang med at varme op til at møde arvefjenden Sverige senere på sæsonen - heraf undertitlen for FC Zulu sæson II. Kom og hep på FC Zulu, når de skal møde arvefjenden, svenske FCZ fra hinsidan, søndag 30. oktober kl.17 i Farum Park.

Landskampen mellem FC Zulu og svenske FCZ bliver spillet lige efter at FCN - EfB har spillet. Dvs at billetterne giver gratis superliga kamp adgang. Læs mere her

October 26, 2005 04:17 PM | Permalink | 6 Comments | 0 TrackBacks

Mozilla Firefox 1.5 party i København

Nu da vores sidste Mozilla Firefox 1.0 release party var en kæmpe succes, skulle vi så ikke få taget os sammen til at fejre frigivelsen af Mozilla Firefox 1.5 når den nu kommer om en måneds tid? Det eneste du skal gøre er at møde op!

Er DU parat? Smid en kommetar eller send en mail til <spam snabel-a gemal prik dk>

Party'et, eller måske nærmere release komsammen'en, løber af stablen Onsdag den 23 november 2005 fra kl 16. Dvs et år og 4 dage efter Firefox 1.0 blev fejret. Du er mere end velkommen til at sende denne invitation videre i systemet, således vi får samlet så mange som muligt.

Release party'et for Mozilla Firefox 1.5 vil, ligesom sidst, blive fejret på Ølbaren i København. Du kan iøvrigt se billeder fra det sidste release party her

Du vil her have mulighed for at møde nogle af de mange andre som bruger Mozilla Firefox og måske også et par af dem der er med til at udvikle Mozilla.

October 24, 2005 02:28 PM | Permalink | 9 Comments | 0 TrackBacks

Benzin regnskab

Jeg holder lidt styr på hvor meget benzin vores bil bruger. Hver gang vi tanker skriver vi lige op hvad kilometertælleren står på og skriver det så ind i et lille OpenOffice.org regneark.

Derfor ved jeg nu at vi i vores Renault Megane 1.6 16V Authentic - årgang 2001, som vi har haft i 211 dage, har kørt 7.685 km og brugt for kr 5.459,- benzin. Det giver at vi i snit har kørt 36 km om dagen i al den tid vi har haft vores bil. Det er meget pænt taget i betragtning af vi ikke bruger den i dagligdagen frem og tilbage på arbejde. Det er selvfølgeligt vores mange ture til sommerhuset der trækker tallet op.

Så alt i alt er vores gennemsnitlige brændstofforbrug for vores kørsel 12,73 km/l. Ifølge hvorlangtpaaliteren.dk er det opgivet til 14,3 km/l, men det er sikkert det optimistiske tal fra fabrikken, der kræver at man kører lidt alt for kedeligt.

October 21, 2005 04:53 PM | Permalink | 0 Comments | 0 TrackBacks

Kultur update

Kaizers OrchestraLige en lille update på det kuturelle område. Var til koncert igår i Vega med det store norske band Kaizers Orchestra. Beskrivelsen af bandet er Norske Kaizers Orchestra er med deres skramlende folke-polka-punk et usædvanligt populært livenavn. Super fed koncert. De spillede i næsten 2 timer.

Har også fået set filmen Sophie Scholl - Die letzten Tage.

October 07, 2005 04:28 PM | Permalink | 0 Comments | 0 TrackBacks

DHL stafet 2005

Så gennemførte jeg DHL stafetten igen i år. Undskyldninger er der nok af, men en uge på Kreta med lidt for meget god mad og for meget is var nok med til at skubbe tiden lidt. Host host...:)

Men jeg fik da en nogenlunde tid på 23:13 og mit hold en samlet tid på et par sekunder over 2 timer. Da jeg denne gang kunne finde ud af at bruge mit løbe ur er her mine kilometertider 4:15, 4:28, 4:38, 4:46, 5:06. Næste år kommer jeg stærkt tilbage.

Og ja det er lidt sjovt at hvis man søger på DHL stafet på google kommer mit site øverst. Hurra for min pagerank eller hvad det nu er der gør det!

September 01, 2005 10:10 PM | Permalink | 3 Comments | 0 TrackBacks

Gratis foredrag om udvidelsessystemet i Mozilla Firefox

Hvordan laver jeg min egen extension i Mozilla Firefox? Hvis du har stillet dig selv det spørgsmål, så har du nu, ganske gratis, muligheden for at få svaret.

På tirsdag den 21. juni 2005 kl. 19.00 holder jeg et foredrag omkring udvidelsessystemet i Mozilla Firefox. Jeg vil gennemgå opsætning af udviklingsmiljø, hvordan man bruger overlays, indstillinger i dine extensions, test samt kigge på nogle af de typiske problemer.

Program og anden information om mødet kan findes på http://wiki.sslug.dk/Firefox-udvidelse

Det gratis foredrag afholdes på:
Symbion
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
Lokale M4

Slides fra foredraget samt mit extension toolkit kan downloades her

June 18, 2005 08:49 AM | Permalink | 1 Comments | 0 TrackBacks

Gratis billetter til X-fest #4

Endnu en gang har jeg vundet et par billetter (2 stk) til en lille koncert, men kan desværre ikke selv komme.
Så har du lyst til at komme til X-fest #4 imorgen fredag 27 maj 2005 kl 20Studenterhuset ved Københavns Universitet så skriv fluks en kommentar. Først til mølle, får først billetterne.

X-fest #4 kommer Screamin Eric(DK) + The State(DK) Pushtwangers(S) + Rock-dj: Crophead (ex. The Burnouts)

May 26, 2005 11:01 PM | Permalink | 0 Comments | 0 TrackBacks

Kultur update igen

Bare lige for at overbevise jer, læserne, om at der altså er en verden udenfor, kommer her en lille kultur update. Vi har været inde og se GuitaristerneMungo Park. Og det var fandme godt. Så er det sagt.
Visesangeren og tolvtonekunstneren John Hansen er død. Miljøet i og omkring ham er i chok, og fire dedikerede fans beslutter sig for at afholde en mindekoncert foran Johns legendariske hus på Gyvelvej nr. 3. Den store sangskat, som John Hansen efterlader, afspejler en kunstner og et liv fyldt af modsætninger, vrøvl og skuffelser. Det kan godt være svært at organisere en sådan koncert - så svært, at man næsten glemmer, hvem man mindes. Guitaristerne, Grete, Kim, Gregers og Hesselhud, gør deres bedste; spørgsmålet er bare, om det er godt nok?
Du har mulighed for at hente lidt musik fra stykket Hvor er min lighter? og Har fået nok

Har også fået set Købmanden i Venedig (The Merchant of Venice)
Bassanio er forelsket i Porthia, men mangler penge til et ordentlig kurmageri. Derfor går han og vennen Antonio til den jødiske lånehaj Shylock, der hader kristne. Aftalen bliver at pengene skal betales tilbage inden tre måneder. Kan de to venner ikke det skal de give Shylock et pund af deres eget kød. Alt går godt indtil Antionio kommer i pengenød.
Ganske ok film, men der var altså noget ting ved filmen der irreterer mig. Hvorfor skal den være så lang? De kunne nemt have kogt den en halv time ned. No problem. Desuden var der enkelte ting i selve historien jeg ikke helt forstod. Jeg har ikke læst original teksten, who has?, men hvorfor pokker skulle han bl.a. udsættes for denne her ring test?

March 03, 2005 10:00 AM | Permalink | 0 Comments | 0 TrackBacks

Billetter til The Raveonettes bortgives

Gennem DR har jeg vundet billetter til The Raveonettes den 10 februar 2005 i Gimle, Roskilde.

Jeg kan desværre ikke, s&aering; derfor hvis du vil til koncert kan du komme det, ganske gratis. Det drejer sig om 2 billetter.

Så smid en kommentar og kom gratis til koncert.

gimle.dk beskrives de således:
The Raveonettes + Viva Vertigo
The Raveonettes er sofistikeret coolnes. The Raveonettes er sexy rock & roll. The Raveonettes er Sune Wagner og Sharin Foo, der tilsammen har skabt et band der spiller over hele USA og får opmærksomhed i Rolling Stones.

February 09, 2005 01:27 PM | Permalink | 6 Comments | 0 TrackBacks

Da Vinci Mysteriet - den sande historie

Jeg er en af de mange danskere som har læst Da Vinci Mysteriet af Dan Brown og det er rart at der nu endelig er en der sætter ord bag hvad jeg hele tiden har vidst:
Den er også dårligt skrevet, løgnagtig, fyldt med fejl, og den promoverer endnu en absurd sammensværgelsesteori.

Læs hele kronikken på Berlinske

January 29, 2005 01:43 PM | Permalink | 12 Comments | 0 TrackBacks

Ny browser vinder frem

2% or 1 out of 50 of the danish internet users are using Mozilla Firefox.

Web-browseren Firefox vinder frem på bekostning af Microsofts Internet Explorer, understreger nye tal fra Foreningen af Danske Internetmedier. På Computerworld Online har snart to ud af fem brugere droppet Microsofts Internet Explorer. Nye tal fra Foreningen af Danske Internetmedier (FDIM) understreger fremgangen for open source web-browseren Firefox, der langsomt vinder ind på den altdominerende Internet Explorer fra Microsoft. Det er kun anden gang, at FDMI opgør andelen af browsere. Tallene er interessante, fordi de inkluderer de danskere, der i december har besøgt 20 af de største websites i Danmark, og således viser udviklingen i den brede befolkning. Ifølge tallene var der installeret Firefox på 2,41 procent af danskernes internet-pc'er, og det var en fordobling i forhold til den første måling i oktober. Tallene viser også, at 1,99 procent - eller en ud af 50 - danske netbrugere allerede er gået i gang med at bruge version 1.0 af Mozilla Firefox, der først blev lanceret i begyndelsen af november.

Danske tal viser stor Firefox-fremgang
Ny browser vinder frem
Mozilla Firefox-brug fordoblet på to måneder
Gallup/FDIM BrowserBarometer

January 07, 2005 08:29 AM | Permalink | 1 Comments | 0 TrackBacks

Danske Netbank virker nu endelig med Firefox

Dennis Plougman Buus skriver i en mail til mig:

Danske Bank har for nyligt fået et alternativt login-system til Danske Netbank som ikke bruger ActiveX. Istedet får man en lille lommeregner-agtig dims kaldet ActivCard. Den genererer en 8-cifret login kode hver gang man vil logge på netbanken.
http://www.danskebank.dk/PrivatHembankenInstruktionNyKodbox

På seneste version af deres side med systemforudsætninger for brug af hjemmesiden og Netbank står der nu at siderne er valideret med validator.w3.org
http://www.danskebank.dk/foruds

...og Firefox er listet på browseroversigten og kan nu bruges til Netbanken ved hjælp af ActivCard.
http://www.danskebank.dk/browser2

(dog yder de kun support for IE og Safari)
http://www.danskebank.dk/browser

Note: Firefox Addon'en "Stop Autoplay" skal deaktiveres før man kan logge på Danske Bank Netbank.

January 04, 2005 10:22 PM | Permalink | 5 Comments | 0 TrackBacks

OpenOffice lige så nemt at bruge som Microsoft Office

Den alternative kontorpakke OpenOffice er lige så nem at bruge som Microsofts udbredte Office-pakke. Det konkluderer en dansk brugerundersøgelse i forbindelse med rapporten om brugen af open source-kontorpakker i det offentlige. Det vil tilsyneladende ikke volde brugerne de store problemer, hvis hele den offentlige forvaltning gik fra Microsofts kontorpakke Office og over til at bruge den alternative OpenOffice. Ikke nok med at det offentlige kunne spare licensudgifterne, brugerne ville i det daglige også ganske smertefrit vænne sig til den nye kontorpakke. Det konkluderer den danske cand.mag Jacob Salmon i en brugerundersøgelse af overgangen mellem de to kontorpakker.
Læs nyheden her
Læs hele rapporten i PDF

December 22, 2004 01:56 PM | Permalink | 0 Comments | 0 TrackBacks

Mozilla i de danske medier

Hermed lidt fra de danske medier om Mozilla:

Mozilla-program udfordrer Outlook Express
Mozilla har netop lanceret Thunderbird, et mailprogram, der skal konkurrere med de kendte programmer Outlook Express og Eudora. Brugere skal ikke alene overbevises af solid sikkerhed - de skal konverteres.

Firefox-brugere klikker ikke på reklamebannere
Internet-brugere som surfer med Firefox-browseren klikker kun sjældent på online-reklamebannere. Det viser en ny analyse, som annoncefirmaet Ad-Tech har foretaget. Blandt Firefox-brugere er det i gennemsnit kun 0,11 procent, som klikker på en netannonce. Til sammenligning er tallet 0,24 pct. for Mozilla, 0,3 pct. for Netscape og 0,5 pct. for Internet Explorer.

Problemer med ung ræv
Problemet er, at webudviklerne ofte kun har udviklet deres sider til en browser, nemlig Internet Explorer. Det svarer til, at bygge en motorvej og kun tillade Mazdaer at køre på den, siger Henrik Gemal, der har haft en finger med i udviklingen af Firefox og fejrede udgivelsen af den nye browser med at arrangere et stort release-party på Ølbaren i København.

Ny Netscape satser på to heste
Netscape, som engang var Internet-kongen, før Microsoft slog til, satser på to heste med sin kommende opdatering af sit Internet-program. Den nye udgave vil både kunne fungere med Mozillas Gecko-nethåndtering, som bl.a. det succesrige Firefox og tidligere Netscape-udgaver bruger, og med Microsofts Internet Explorer. Dermed kan brugerne selv skifte, for mange netsider er programmeret til specifikt at fungere med Internet Explorer, selv om især Firefox på det seneste har vundet markedsandele. Den nye Netscape, som er gratis, forventes klar ved årsskiftet.

December 08, 2004 02:47 PM | Permalink | 1 Comments | 0 TrackBacks

Dansk medier og Mozilla Firefox

Mozilla Firefox's frigivelse har fået lidt omtale i de danske medier:

Jyllands Posten: Microsoft får ny konkurrent
Politiken Ny browserkrig under optrapning
ComputerWorld: Firefox lanceret - Er browserkrigen på vej?
Comon: Firefox genopliver browserkrigen
Datatid: Firefox-browseren er færdigudviklet
TV2 Nyhederne: Microsoft i hård konkurrence
TV2 Finans: Gratis browser med succes
Ingeniøren: 1 mio. downloads af Firefox 1.0 på første døgn

Og husk nu at komme til Mozilla Firefox 1.0 Release Komsammen i Danmark. Det er den 19 november 2004 kl 16.00Ølbaren

November 10, 2004 02:32 PM | Permalink | 2 Comments | 0 TrackBacks

Microsoft i hård konkurrence

Så er den er!

Selv TV Nyhederne har fanget at Mozilla Firefox 1.0 er kommet på banen. Der var et fint indslag i TV Nyhedernes Finans sektion. Du kan se indslaget her.

An english translation of the broadcast is available here.

November 10, 2004 09:26 AM | Permalink | 0 Comments | 0 TrackBacks

Mozilla Firefox 1.0 Release Party i Danmark

For at fejre frigivelsen af Mozilla Firefox 1.0 holdes der en lille release fest kaldet Firefox 1.0 - Danish Dynamite

Den afholdes:
19 november 2004 kl 16.00 på

Ølbaren
Elmegade 2
2200 København N

Du vil her have mulighed for at møde nogle af de mange andre som bruger Mozilla Firefox og måske også et par af dem der er med til at udvikle Mozilla.

Du kan tilmelde dig her:
http://www.openforce.at/mozparty2/?party=337

October 27, 2004 02:04 PM | Permalink | 3 Comments | 0 TrackBacks

TDC OCES Certifikat ikke i Mozilla Firefox 1.0

Der er blevet lavet en indsats for at få lagt TDC OCES rodcertifikatet ind i Mozilla og dermed også Mozilla Firefox og Mozilla Thunderbird.

Rent teknisk foregår det ved at rodcertifikatet lægges ind i NSS, Network Security Services. NSS er den del af Mozilla kernen som står for alt mht sikkerhed mellem klienten og serveren heriblandt certifikater.

Desværre når TDC OCES rodcertifikatet ikke at komme med i Mozilla Firefox 1.0, når den frigives. Dette er pga at hvis der skal tilføjes rodcertifikatet til Firefox skal det ske gennem NSS. Der skal således laves en ny version af NSS som så skal lægges ind i Firefox. Og udviklerne af Firefox har allerede valgt den version af NSS som skal med i Firefox 1.0.

Man kan håbe på at TDC OCES rodcertifikatet bliver checket ind så hurtigt som muligt, således rodcertifikatet kommer med i fremtidige Mozilla releases, fx Mozilla Firefox 1.1 osv.

Du kan læse mere i bug 204839.

October 26, 2004 11:29 AM | Permalink | 1 Comments | 0 TrackBacks

Dansk Mozilla Firefox

Så er der en dansk version af Mozilla Firefox ude! Hent den herfra. Direkte link til Windows udgaven: firefox-1.0.da-DK.win32.installer.exe

Den kom sammen med 20 andre sprog som alle kan ses her.

October 25, 2004 10:24 PM | Permalink | 0 Comments | 0 TrackBacks

Dansk OpenOffice.org 1.1.3

Det danske nyhedsbrev om OpenOffice.org skriver:

I dag udgiver vi Dansk OpenOffice.org 1.1.3. Denne udgivelse er en mindre opdatering og indeholder fejlrettelser. Derudover har du nu også mulighed for at hente en brugervenlig installationspakke for Dansk OpenOffice.org til Windows.

Du kan som altid hente Dansk OpenOffice.org fra: http://da.openoffice.org/

October 14, 2004 09:47 AM | Permalink | 0 Comments | 0 TrackBacks

Spar 2 milliarder kroner ved at skifte til open source

To milliarder kroner. Så meget anslår Teknologirådet, at kommunerne vil kunne spare ved at skifte til open source. I november kommer den rapport, som vil give svar på om de beregninger holder i praksis. Det sker, når resultatet af det hidtil mest omfattende forsøg, hvor et skifte til open source testes direkte op i mod en opgradering til en nyere version af Microsoft Office, foreligger. I november kommer resultatet af den hidtil mest omfattende undersøgelse, af hvor stort besparelsespotentialet på open source er i praksis. De foreløbige resultater er positive.
Ny open source-rapport på vej

84 procent af de danske kommuner vender ryggen til open source, viser en ny ComON-undersøgelse. Det sker selv om Teknologirådet for to år siden vurderede, at kommunerne kunne spare op mod to milliarder kroner årligt ved at gå over til open source.
Open source lagt på is af kommuner

September 16, 2004 11:21 AM | Permalink | 0 Comments | 0 TrackBacks

Miljøministeriet skifter til OpenOffice

Miljøministeriet har som den hidtil mest markante offentlige institution valgt at droppe Microsoft. Afløseren hedder Open Office. Beslutningen er truffet efter benhårde forretningsmæssige overvejelser. Benhårde forretningsmæssige overvejelser ligger til grund for Miljøministeriets principbeslutning om at droppe licensbetalingerne til Microsoft og gå open source-vejen. Besparelsen er i et konservativt skøn opgjort til 3,6 millioner kroner over tre år. Vores analyser viser, at der er en god business case for at skifte til Open Office, selv om det naturligvis ikke er gratis, og vi også skal bidrage til fællesskabet. Det, der interesserer mig, er forretning. For os handler det her ikke om religion, siger Henrik Studsgaard, direktør for ministeriets Center for Koncernforvaltning.

Læs mere:
Computerworld

September 03, 2004 01:32 PM | Permalink | 1 Comments | 0 TrackBacks

MC Fight Night billetter

Jeg har to MC Fight Night billetter som jeg giver gratis væk, da jeg ikke har mulighed for at komme til arrangementet. Det er til lørdag 7 august kl 20 2004 i Store Vega.

Vil du ha' dem så kom med god joke. Send joken i en comment.

August 05, 2004 05:35 PM | Permalink | 17 Comments | 0 TrackBacks

Mozilla Firefox på dansk

Dansk sprogpakke klar til Mozilla Firefox. En gruppe danske udviklere har frigivet en indtil videre uofficiel sprogpakke til Mozillas letvægtsbrowser Firefox. Sprogpakken skal installeres oven på en eksisterende version af Mozilla Firefox 0.9.x. Udviklerne arbejder på at lave en samlet dansk version af Firefox. Indtil videre ligger den danske sprogpakke på et midlertidigt dansk websted, men udviklerne forventer, at pakken snart bliver tilgængelig fra den officielle Mozilla-hjemmeside.

Mozilla Firefox på dansk

July 26, 2004 11:15 AM | Permalink | 0 Comments | 0 TrackBacks

Linux-baseret settop-boks

Var til et ganske spændende foredrag i går. Linux-baseret settop-boks hos SSLUG.
Kenneth Geisshirt og Tomas Krag vil fortælle om at lave en linux-baseret settop-boks med MythTV. Først vil de introducere settop-boks som koncept og diskutere MythTV. Bagefter vil MythTV blive demonstreret.

MythTVBeskrivelsen af MythTV fra deres site er:
MythTV is a homebrew PVR project that I've been working on in my spare time. It's been under heavy development for two years, and is now quite useable and featureful.

Tomas, som er en gammel kollega, havde lavet sin egen lille settop boks. Prisen var omkring de 5.000 kr. Den kørte så MythTV, som kan hentes til de fleste større Linux distributioner, og det så sgu fedt ud.

Basalt set er det en boks man sætter ind mellem tv antennen og sit TV. Settop boksen giver så adgang til en masse advancerede feature. Fx live TV hvor man kan pause en udsendelse og gå ud og lave kaffe om komme tilbage og se videre, uden at have mistet noget af udsendelsen. Du kan bruge en webbrowser til at programmere hvornår og hvad der skal optages. Der er fotoalbum, CD og DVD afspiller support. Samt vejr, RSS og MAME support. Og en masse mere.

Du kan se alle overheads her.

July 16, 2004 11:11 AM | Permalink | 1 Comments | 0 TrackBacks

Mozilla Foredrag

Jeg har lige afholdt endnu et Mozilla foredrag. Denne gang var det hos Ingeniørforeningen i Danmark.

Læs meget mere om og hent produkterne her: Mozilla Firefox, Mozilla Thunderbird og Mozilla Application Suite. Download link til dem alle 3.

Hvis du vil se mine slides fra foredraget er de her i forskellige formatter:
PDF PDF format
PPT PowerPoint format
SXI OpenOffice format

I menuen til venstre finder du bla links til mine to extensions Launchy og Linky.

Hvis din organisation eller firma gerne vil høre om Mozilla og hvordan et open source projekt fungerer er i meget velkomne til at kontakte mig.

April 29, 2004 09:50 PM | Permalink | 1 Comments | 0 TrackBacks

Gratis foredrag om Mozilla

Så holder jeg foredrag! Og der er GRATIS adgang!

Mozilla tager kampen op mod Internet Explorer
Mozilla er en open-source web browser. Open-source betyder at al kildekode er frit tilgængelig. Mozilla browseren har bl.a. dannet grundlag for Netscape 7 browseren. Vi ser på hvad Mozilla egentligt er for en. Hvordan er den opbygget, hvem laver hvad, og hvordan koordineres det hele? Alt lige fra C++ kode til organisationen. Henrik Gemal kalder sig Mozilla Evangelist og arbejder til dagligt hos TDC som udvikler af web-mail, web-news og foto og er i sin fritid med til at udvikle Mozilla projektet, bl.a. som kvalitetsansvarlig for installationsprogrammet.

Læs mere

April 27, 2004 03:05 PM | Permalink | 0 Comments | 0 TrackBacks

Mozilla Firefox, dit alternativ til Internet Explorer

Mozilla FirefoxDenne artikel vil omhandle de generelle forskelle mellem Mozilla Firefox og Internet Explorer, samt vise nogle funktioner i Firefox som vil gøre dig hurtigere på nettet og give dig en bedre internetsurfoplevelse
Læs artiklen
Så hvis du ikke allerede kører Mozilla Firefox så kan du læse her hvorfor du skal til at gøre det.

March 30, 2004 11:51 AM | Permalink | 0 Comments | 0 TrackBacks

Klag på dansk

Så er vi kommet endnu et skridt på vejen til at også alle danske websites kan komme til at overholde de gældende internet standarder og ikke kun udvikle efter Internet Explorer.

Når du møder et dansk site der ikke virker i Mozilla, kan du nu tage udgangspunkt i et standard brev. Dette standard brev fungere som en skabelon for et teknisk brev som sendes til sites webmaster eller udviklere. Du kan se skabelonen her.

Brevene er også tilgængelige på andre sprog.

Du kan læse her hvad du som almindelige bruger gør når du møder et site der ikke virker i Mozilla.

March 03, 2004 07:58 PM | Permalink | 4 Comments | 0 TrackBacks

Nyt korsbånd

Jeg har lige gennemgået en lille knæoperation. For omkring 1½ år siden rev jeg mit forreste korsbånd over i en fodboldkamp. Det blev så fjernet ved en efterfølgende operation. Jeg gik til genoptræning og det gik faktisk ganske glimrende, hvis man lige ser bort fra et par gange hvor mit knæ hoppede ud af led.

For at undgå disse "ud af led" sitiuationer, besluttede jeg mig derfor for at få et nyt kunstigt korsbånd. Og det er så det jeg har fået forleden dag. Operationen tager omkring 1½ time. Jeg valgte at blive spinalbedøvet (dvs. rygmarvsbedøvet). Efter sådan en bedøvelse, begynder ens ben langsomt at sove og man kan efter ca 20 min overhovedet ikke mærke det. Man kan således følge med i operationen, via en lille TV monitor. Det føles lidt underligt, da man jo kan mærke at der bliver gået godt til ens ben, heldigvis uden nogen smerte. Og smerter ville der nok være, da der skal bores et par skruer op i ens knæ som skal holde det kunstige korsbånd.

Man er på hospitalet, i mit tilfælde Bispebjerg Hospital, omkring en dags tid alt i alt hvorefter man bliver udskrevet og kommer hjem med et par krykker og en don-joy. Derefter følger 3 måneder med genoptræning hos en fysioterapeut. Omkring 1 år efter operationen skulle knæet være tilbage på fuld styrke.

Læs mere om om det spændende emne Korsbåndslæsioner

February 17, 2004 12:38 PM | Permalink | 0 Comments | 0 TrackBacks

Megen aktivitet i dansk browser nyhedsgruppe

Jacob Riis kommer med en interresant observering:
Der er stor aktivitet i den danske browser nyhedsgruppe. I den seneste måned er der så godt som hver dag tråde i gang med Mozilla. Der er virkeligt sket en stigning i antallet af Mozilla relaterede tråde.

Det er jo super dejligt at se! Måske Danmark kan blive et af de lande hvor Mozilla kommer op på en god markedsandel. Hvem ved?

Check nyhedsgruppen dk.edb.internet.software.browser. Hvis du er TDC kunde har du adgang til nyhedsgruppen via news.tele.dk serveren. Læs mere om opsætning af nyhedsgrupper.

Salgargumenterne jeg bruger når jeg skal foreslå Mozilla Mail eller Mozilla Thunderbird er først og fremmest sikkerheden. Hvis du vil undgå virus, spyware, etc og ikke gider opgradere din Windows en gang om ugen så er Mozilla Mail noget til dig. Desuden det fantastiske anti spam filter. Filteret lærer undervejs og er utroligt effektivt. Tager 99.9% af de spam mails der slipper igennem mit server side spam filter. Hverudover er searchbaren super. Hvordan levede jeg uden den?

Mht. til browseren, enten Mozilla eller Mozilla Firefox, er blokkeringen af popup vinduer altid et godt salgsargument. Herudover et google søgning meget nem at komme til. Find as you Type søgning sparer dig for mange CTRL+F tryk. Den måde bookmarks virker på er også langt bedre end i IE. IE's dårligst funktion, udover sikkerheden, er efter min mening Favoritter.

Jeg har allerede installeret Mozilla på min fars PCs og svingersmors PCer. Derved undgår jeg at de får virus og at jeg skal bruge et par timer på at fjerne virus og opgradere Windows.

Så hvis du ikke allerede bruger Mozilla, så er det bare at komme igang!

February 14, 2004 11:22 AM | Permalink | 2 Comments | 0 TrackBacks

Herrefrokost 4.0

HerrefrokostI weekenden var jeg til Herrefrokost 4.0. Formålet med frokosterne at samle nogle mennesker sammen til en eller anden form for aktivitet, derefter lidt at spise, for bagefter at blive "højkulturelle", det hele udfra et "for egen regnings princip".

Vi var hele dagen, kl 14 til kl 02, på Odd Fellow Palæet. Et helt perfekt sted at holde en herrefrokost. Der kom så en Personlig Stylist fra Magasin du Nord og skulle hjælpe os med at finde på gode julegaver til vores kærester/koner/elskerinder/etc. Ganske spændende!

Menuen vi fik var helt fantastisk. Der blev holdt bryllup neden i stueetagen så vi fik bryllupsmenuen.

Forret
Jordskokkecremesuppe lavet på musling bouillon med pighvar, jordskokkechips .og krydderurte creme.

Hovedret
Filet af dådyr ryg pakket med persille og spinat, serveret med skiver af helstegt kølle, hertil en vaniljestegt polenta, Provencalsktårn, glasseret skorzonerrødder og svampe samt en kraftig kalve glace med trøfler.

Dessert
Pære, pære, pære. serveret på 3 forskellige måder pæremazarin , pæresuppe og pæresorbet hertil en haselnøddetruilles og blomme/chilisirup.

November 28, 2003 11:54 AM | Permalink | 1 Comments | 0 TrackBacks

Spis, køb, aktier og Mexico

I forgårs spiste vi på Govindas Restaurant som er en indisk vegetar restuarant. Jeg har boet et år i indien og har ikke faktisk ikke siden fået sådan rigtig standard basic indisk mad. Men mine minder blev vagt til live. Og ikke de gode. I dag står det mig lidt overraskende at jeg rent faktisk overlevede 1 år i Indien. Jeg er nu altså bare ikke til basic indisk mad. Indisk mad fra de større Indiske restuarenter i København er ganske glimrende og meget anderledes end det man får hos Govindas Restaurant. Desuden havde resuarenten fået to negative smileys i træk fra og en bøde på kr. 9.000,- ved den sidste kontrol, men det så vi først da vi gik ud. Vi er dog ikke blevet syge endnu.

Og så blev der shoppet til den store guldmedalje. Støvler til konen. Hvem kan stå for de blinkende øjne der siger "må jeg ikke godt få de støvler"? Jeg vidste godt at der i dette også lå at jeg skulle betale. Vi har en fælles konto hvor vi kører alle fælles ting (indkøb, etc) og vores egen konti til tøj, gejl, etc.
Derudover fik jeg endelig en ny vinterjakke. Fandt en i så mærkeligt et sted som Illums Bolighus. Fik også købt et par trøjer. Dog skal den ene lige leveres tilbage. Jeg tror det var et "moment of insanity" hvor jeg fik købt en fed Marlboro Classic trøje til kr. 1.700,-. Noget jeg normalt aldrig aldrig gør. Altså køber så dyr en trøje. Men det gør jeg så heller ikke, da den bliver sendt tilbage.

I firmaet, TDC, har vi også fået mulighed for at købe medarbejder aktier. Og det til en ganske favorabel kurs. Man kan max købe 90 aktier til kurs 100. Hvilket er ganske glimrende da kursen dd. er 210. Så jeg købte da 90.

Vi er næsten også færdige med vores bryllupsbog. Det er sådan noget man laver efter sit bryllup med diverse ting og billeder i. Således man kan belemre besøgende med "I skal da lige se noget fra brylluppet...". Nå, men det var faktisk meget sjovt at lave. Hvis du er interesseret, og det er du jo siden du har læst så langt, kan du jo checke bryllup.gemal.dk ud, hvor alle billeder etc ligger.

Vi er igang med at planlægge vores tur til Mexico og Guatemala. Vi skal rejse rundt i lidt over en måned. Så hvis du kender nogle derude så giv lyd fra dig. Er der nogle steder vi simpelthen skal tage til eller nogle steder vi ikke må tag hen så giv lyd fra dig.

November 07, 2003 05:02 PM | Permalink | 0 Comments | 0 TrackBacks

Dansk version af ny Openoffice.org klar

Den danske udgave af OpenOffice.org 1.1 er udgivet!

- Læs pressemeddelelsen
- Hent den danske OpenOffice.org

Hvis du vil hjælpe til at oversætte hjælpefilerne i OpenOffice.org kan du melde dig her.

October 22, 2003 10:24 AM | Permalink | 0 Comments | 0 TrackBacks

Kulturnatten

Igen i år var vi med i Kulturnatten. Denne gang gik vi efter en bestemt bydel, nemlig Christianshavn. Vi startede dog i indre by hvor vi, som altid, så håndarbejdets fremmes seminarium, som igen i år var super cool. Dernæst videre til Skatteministeriet hvor man fik skattefrit slik og fadøl! De havde også et par narkohunde, men vi undgik at blive taget.

Ved den Den Nordatlantiske Brygge var der Magisk Kulturnat med en masse artiviteter bla polarnatten, rundvisning, hundeslæde etc.

Aftenens bedste event var helt klart besøget på Statens Teaterskole ude på holmen. De lavede små forestillinger, performances og happenings. Skide godt!

Vi var også på Institut for Samtidskunst hvilket desværre var aftenens absolut dårligste sted. Kedelige futuristiske billeder på væggen.

På vejen hjem cyklede vi lige fordi byggeriet af den nye opera. Derefter forbi Amaliehaven og igennem Amalienborg. Så er man sgu glad for at bo i København. Det et helt sikkert et af de smukkeste steder i København.

October 12, 2003 05:41 PM | Permalink | 0 Comments | 0 TrackBacks

Billet til Kaizers Orchestra

Kaizers OrchestraJeg har en billet i overskud til Kaizers Orchestra i morgen fredag 19 september i Vega kl 21.00.

Normal pris kr. 150,-
Du får den for kr. 100,-

Koncerten er udsolgt!

Send en mail på spam at gemal prik dk eller brug min feedback form.

September 18, 2003 08:11 PM | Permalink | 0 Comments | 0 TrackBacks

TDC Totaltræf

TDCDenne weekend var jeg til kæmpe TDC fest i Århus. En stor del af havnen i Århus var blevet spærret af og omdannet til en mindre festival plads. Danmarks største firmalogo blev det også til. Vi var ca. 6.500 til festen!

Fadøl i lange baner, 400m fiskebuffet (ca 4½ tons fisk) samt en lejet færge (Mette Mols). Alt i alt helt kanon!

Mange kunstnere underholdte bla Jan Gintberg, Søs Fenger, Jimmi Jørgensen, Trine Dyrholm, Henning Stærk, Peter Belli, Marie Montell, Zididada, Søren Poppe, Peter Frödin, Sanne Salomonsen.

Søren Poppe havde skrevet en TDC sang. Hør en teaser.

Der var sørme også lavet et par Chris Og Telefonfabrikken:
- hør nr 1
- hør nr 2
- hør nr 3

- Se de officielle billeder.
- Flere billeder hos Mahler

September 09, 2003 11:26 AM | Permalink | 3 Comments | 0 TrackBacks

DHL-Stafet

DHLJeg løb DHL-Stafet i går. Gennemførte de 5 km på 22:30, hvilket er en ok tid. Jeg løb selvfølgeligt for TDC.

DHL-Stafetten er det store 5x5 km stafetløb i Fælledparken, med over 40.000 løbere, fordelt over tre dage. Deltagerne er en blanding af firmahold, sportsklubber, grupper og privatpersoner. Mange firmaer har gennem årene benyttet DHL-Stafetten som rammen om et hyggeligt og grønt firma-arrangement for ansatte og deres familie.

September 03, 2003 10:18 AM | Permalink | 1 Comments | 0 TrackBacks

Hjernehallen

HjernehallenJeg er lige blevet færdig med at læse Hjernehallen. En ganske glimrende dansk science fiction bog.
Når drømme bliver virkelige, hvad er så virkeligheden? Chris lever en triviel og ensom tilværelse, men holder sig i live på grund af sine drømme. En dag dukker en person op, som påstår, at drømmene er det virkelige, og at de begge er fanger i et gruopvækkende fængsel. Men hvor befinder de sig så, hvad er formålet med det hele?

Den er skrevet af Johan Springborg.

Du kan læse det første kapitel her og købe den online ganske billigt her og her.

August 26, 2003 07:15 AM | Permalink | 0 Comments | 0 TrackBacks

Ivanhoe

IvanhoeHar lige set udendørsforestillingen Ivanhoe i Dyrehaven. Det er Det Kongelige Teater det står for forestillingen som opføres i Ulvedalene i Dyrehaven.

Landskabet i Ulvedalene kalder jo nærmest på historien om Ivanhoe, den arveløse ridder, der vender hjem fra korstogene og kastes ud i et blodigt opgør om retten til den engelske jord. Hele landskabet inddrages i scenografien, der fører os gennem en ridderturnering og stormen på Mørkeborg! Men midt i det hele står det tætte, centrale drama om mennesket Ivanhoe, som formørket af sine oplevelser på korstogene må finde sin nye identitet, splittet mellem de to kvinder i sit liv.

Det er en rigtigt god og meget flot forestilling. Der bliver skudt med brændende pile og kastemaskinen er cool. Omgivelserne er helt perfekte til sådant et stykke. Så absolut alle pengene værd.

Dog sad vi lige foran en familie der blaprede lidt for meget. En del danskere tror at når de går i teateret eller biografen så er det ligesom at sidde hjemme foran fjerneren, hvor man kan snakke lidt om tingene og kommentere. Det er skideirreterende!

Som modige riddere, magtfulde adelige, yndefulde ladies, Robin Hood og hans mænd kan du opleve Nikolaj Lie Kaas, Lars Bom, Ole Ernst, Peter Gilsfort, Stig Hoffmeyer, Henrik Jandorf, Morten Suurballe, Henrik Koefoed, Charlotte Munck, Sonja Richter, Nis Bank-Mikkelsen, Søren Sætter-Lassen, Rasmus Botoft og mange andre.

Middelaldercentret stager ridderturneringerne og kampscenerne, så de bliver helt autentiske med masser af heste, rustninger og sværd -kort sagt rigtig middelalderstemning!

Scenografen Christian Friedländer skaber rammerne til tonerne af komponisten Frans Bak, mens Bill Holmberg står for koreografien af skuespillerne. Maria Gyllenhoff har kreeret kostumerne, og Martin Spang Olsen stuntkoreograf.

Du kan læse meget mere om Ivanhoe på ivanhoe.dk

Jeg fik kun taget 2 billeder.

June 14, 2003 02:01 PM | Permalink | 6 Comments | 1 TrackBacks

Giv blod

Giv blodSå er jeg lige blevet tappet. Hvis du ikke allerede er bloddoner så er det bare se at komme igen.

Og undskyldningen med at "min blodtype er den mest almindelige så de behøver nok ikke mere" holder jo ikke da den mest almindelige blodtype også er den som de behøver mest blod af.

June 10, 2003 02:11 PM | Permalink | 0 Comments | 0 TrackBacks

Tilbud på ståltrawler med fuldt shelterdæk

Denne her er sgu skæg! Fik lige en mail som åbenlyst er sendt til den forkerte adresse. Men det var en mail med en salgsopstilling på, hold nu fast, en ståltrawler med fuldt shelterdæk.

Det er Mæglerfirmaet N. B. Ferdinandsen & sønner som åbenbart mente at jeg skulle se et godt tilbud.

Det var sendt til en af mine mailadresse på @mail.dk domænet.

Nåå... men hvis der er nogle som er interesserede i sådan en krabat kan de se ham her.
Pris med delvis tonnage kr. 4,2 mill. uden tonnage/fiskeritilladelse kr. 2,1 mill.

Mit firma skal godt nok flytte fra Titangade til Teglholmen så måske skulle jeg slå til. Så kunne jeg sejle fra Østerbro til Teglholmen hver morgen. Supercool!

June 03, 2003 11:06 AM | Permalink | 1 Comments | 0 TrackBacks

Loge Arrangement

Madonna Jam
I weekenden holdt vores loge Stoffers Riddere arrangement. Og hvilket et!

Orienteringsløb/skattejagt i Dragørområdet kombineret med sandslotbygning, tidstælling, krabbefodbold, brunch osv. Kanon arrangement!

Om aftenen endte vi på Kellerdirk hvor
Madonna Jam spillede.

Billedet er taget med min Nokia 7650.

Der kommer flere billeder fra loge arrangementet snarest muligt på stoffersriddere.dk.

April 29, 2003 10:12 AM | Permalink | 2 Comments | 0 TrackBacks

Instituttet for ingen Fremtid

Instituttet for Fremtidsforskning har normalt nogle meget spændende artikler, som jeg nogle gange læser. Men nu er jeg simpelthen så træt af dem!

Deres site virker kun med Internet Explorer! Det er der sgu ikke meget fremtid i. Jeg har nu i lang tid prøvet at få dem til at rette det, men de nægter åbenbart. Jeg har kontaktet dem et par gange, men jeg hører aldrig noget fra dem og de har ikke rettet noget.

Grunden til at man ikke kan logge ind med Mozilla og andre Gecko baseret browser skyldes en simpel JavaScript fejl:

Error: reklame is not defined
Source File: http://www.cifs.dk/
Line: 105

De har følgende:
<div id="reklame">

hvorefter de prøver følgende:
reklame.style.visibility ="hidden";

Hello! Har de aldrig hørt om getElementById? Det ser ud til at det hele kunne fixes med:
document.getElementById("reklame").style.visibility ="hidden";

De skriver selv på deres site:
Hver dag træffer virksomheder og organisationer valg. Strategiske valg, der ofte skal træffes hurtigt, og som har stor betydning for fremtiden.

Jeg tror deres beslutning omkring deres website var lige lovlig hurtig. Jeg håber ikke at de har fået et webfirma til at lavet det. I såfald skulle de få et professionelt webfirma til at lave det. Et webfirma for hvem nutidens og fremtidens webstandarder betyder noget.

Jeg troede ellers open source og lign var noget som man også i fremtiden skulle bruge og forholde sig til, men det er åbenbart forkert. Måske regner de bare med at Microsoft overtager verden.

Min arbejdsgiver, TDC, har netop lanceret deres nye site hvor alting selvfølgeligt fungerer i alle browsere, det være sig Internet Explorer, Mozilla, Netscape og Opera. Det er faktisk ikke særligt svært. Man skal faktisk bare kode korrekt. Hvis man koder korrekt, dvs efter gældende internet standarder, vil ens site helt automatisk virke i alle nyere browsere, dvs. dem der overholder W3C's DOM.

Jeg kan forstå at man afstår fra at supporte Netscape 4.x og Internet Explorer 3 pga sikkerhedsmæssige ting samt det store arbejde det er at få disse meget gamle browsere til at spille. Men at man næger Netscape og Mozilla brugere adgang til instituttet's website er simpelthen for dårligt!

Ikke overraskende så validere deres site overhovedet ikke. TDC's site validerer fint.

Om igen Instituttet for Fremtidsforskning!

Hvis du også syntes det er noget møj så send dem en mail

April 03, 2003 11:17 PM | Permalink | 0 Comments | 0 TrackBacks

Digital Signature

Vil du se hvordan det ser ud når du får en Digital Signatur eller hvordan det ser ud når du bruger den så har jeg lagt et par billeder online.

Du kan se dem alle her.

Screenshots'ne blev bla brugt i Go'morgen Danmark på TV2.

Screenshots er taget fra en engelsk Microsoft Internet Explorer 6.0 SP1 og engelsk Mozilla 1.4a.

Hvis du er udvikler kan du læse mere om Digital Signature her:
- SSLUG
- bofriis.dk

March 31, 2003 04:29 PM | Permalink | 0 Comments | 0 TrackBacks

GRATIS Office

Microsoft har valgt at give folkeskolelærerne en CD med Microsoft Office
XP. Men Microsofts gave skal beskattes.

Dette vil OpenSource verden ikke lade stå til og kan derfor tilbyde alle
folkeskolelærere (og alle andre) kontorpakken OpenOffice.org gratis.

I modsætning til Microsofts gave skal man med OpenOffice.org-CD'en være
opmærksom på at:
- Programmet ikke er personligt og gerne må overdrages til andre
- Programmet gerne må bruges til kommercielt brug
- Programmets licens er gældende til alle de PC'er man ønsker
- Programmet ikke skal aktiveres for at kunne bruges
- Programmet ikke skal opgives på selvangivelsen
- Programmet frit må kopieres og gives til enhver

CD'en indeholder både OpenOffice til Microsoft Windows såvel som til Linux
og koster kr. 10 pr CD + kr. 25 for porto og ekspedition. Prisen dækker kun medie, porto og ekspeditionsgebyr.

Du kan læse mere og købe OpenOffice CD'en her.

Du kan også få OpenOffice pakken ganske gratis, hvis du selv vil downloade pakken. Det kan du gøre her.

Læs mere om den danske OpenOffice udgave her.

March 31, 2003 02:13 PM | Permalink | 0 Comments | 0 TrackBacks

Mozilla 1.3 på dansk

Den danske oversættelse af browseren Mozilla 1.3 er givet fri søndag med en række nye funktioner.

Hent oversættelse her

Mozilla er en Open Source-browser, der består af en Navigator-browser og et post- og nyhedsgruppe-program.

Mozilla har også en række fikse funktioner eksempelvis spamfilter og Composer - et program, der sætter en i stand til let af lave sine egne hjemmesider.

Herudover giver programmet muligheder som adgangskodehåndtering, pop-upvindue-håndtering, JavaScript-fejlfinding.

Mozilla 1.3 er en opgradering værd

March 31, 2003 01:24 PM | Permalink | 0 Comments | 0 TrackBacks

OCES Certifikater

Du kan nu hente andres OCES certifikater!
Dette sker via certifikat.dk

I Mozilla skal du gemme certifikatet og så importe det.

Det sker via Edit -> Preferences -> Privacy & Security -> Certificates -> Manage Certificates -> Other People's -> Import
Derefter er du klar til at sende krypteret mails!

Nu kan du også linke direkte til certifikater. Check fx mit certifikat.

March 28, 2003 10:03 AM | Permalink | 0 Comments | 0 TrackBacks

Mozilla præsentation

Jeg har lige afholdt endnu et Mozilla foredrag. Denne gang var det hos Ingeniørhøjskolen i Århus. Næste gang er det på Syddansk Universitet i Sønderborg.

Hvis du vil se mine slides fra foredraget er de her i forskellige formatter:
PDF PDF format
PPT PowerPoint format
SXI OpenOffice format

Hvis din organisation eller firma gerne vil høre om Mozilla og hvordan et open source projekt fungerer er i meget velkomne til at kontakte mig.

March 20, 2003 08:21 PM | Permalink | 0 Comments | 0 TrackBacks

berlingske.dk har fået nyt design

berlingske.dk har fået nyt layout. Men det er stadig lige dårligt. Utroligt at nogle af de dårligst websites er de store danske aviser. Måske de skulle tage på en webskole eller som det mindste få kørt deres sites gennem en usabilitytest.
Og så er sitet helt utroligt langsomt!

March 16, 2003 07:03 PM | Permalink | 0 Comments | 0 TrackBacks

Kulturchok!

I fredags så vi Gagarin Way af Gregory BurkeCaféTeatret. Et utroligt godt og fascinerende teater stykke. 4 generationer af mænd med hver deres måde at opfatte samfundet på. Det er skide godt. Lige som alle de andre stykker vi har set på CaféTeatret. Et helt klart anbefalelsesværdigt teater.

Bagefter spillede Peter Laugesen & Singvogel. En spacy blanding af alle mulige musiktyper kombineret med lyrik. Fed oplevelse!

Lørdag morgen var vi så til brunch på biblioteket i Den Sorte Diamant. Her var det forfatteren Birgit Erup, der snakkede om hvad det vil sige at være midaldrende. Vi var nok ikke lige målgruppen og i hvert tilfald de yngst i forsamlingen, men brunchen var dejlig og så var det faktisk et ganske sjovt foredrag.

Dernæst videre på lidt shopping i indre København og videre til kunstudstilling på Statens Museum for Kunst hvor vi så udstillingen Impressionismen og Norden. Det var gennem en kunstklub hvor vi først fik en foredrag. Man får meget mere ud af en udstilling hvis man enten tager en guided rundvisning eller får noget information omkring kunsten, tiden, etc.

Efter det spiste vi på Barstarten på Nørrebro. Og for det ikke skal være løgn så endte vi med at gå i Empire og se The Hours.

Hermed lidt billeder taget med min Nokia 7650 mobiltelefon:

Edderkop på Nytorv

spider

Indenfor på Statens Museum for Kunst

smk

March 09, 2003 06:29 PM | Permalink | 0 Comments | 0 TrackBacks
.
You're here: Home - Danish Entries
Get the Mozilla Firefox browser