October 2006 Entries

Firefox 2 get together i København 2006

Notice: This entry is only available in Danish.

Firefox Party
Så er tiden igen inde til at vi skal have lidt Firefox komsammen. I anledning af at Firefox 2 meget snart bliver frigivet, skal vi da lige mødes og have en kop øl. Alle er velkomne! Ligesom sidste år er det Ølbaren i København der lægger hus til.

Datoen for vores lille komsammen er sat til tirsdag den 31 oktober 2006 kl 17 på Ølbaren. Skynd dig at reservere dato, og send rygtet videre i systemet.

Er DU parat? Smid en kommetar eller send en mail til <spam snabel-a gemal prik dk>

October 13, 2006 01:02 PM | Permalink | 22 Comments | 0 TrackBacks

1800 skruer senere = 1 stk træterrasse i sommerhuset

Notice: This entry is only available in Danish.

TræterrasseSom enkelte ved, så er vi de lykkelige ejere af et sommerhus. Og i løbet af sommeren er vores sommerhus blevet udvidet med en træterrasse. Mit første større gør det selv projekt. Og som en tro blogger, er hele projektet blevet dokumenteret, dels for min egen skyld og dels for evt andre, der skal igang med lignende projekter. Jeg brugte da ihvertilfald en stykke tid med at søge rundt, både på nettet og på biblioteket, efter hvordan pokker man konstruerer sådan en sag.

Men nu er det hele online. Hvordan og hvorledes man konstruerer en træterrasse, alt lige fra planen til efterbehandling osv. Se det hele her.

October 10, 2006 02:28 PM | Permalink | 0 Comments | 0 TrackBacks

Hvorfor det lille i i McDonald's slogan i'm lovin' it?

Notice: This entry is only available in Danish.

Når man bliver gammel og kedelig, så kan selv de små ting blive interresante. Jeg har undret mig over hvorfor pokker at "i'm" i McDonald's slogan "i'm lovin' it" tager brug af et lille i. Jeg er bestemt ikke en McDonald's fan, nærmere det modsatte og har ikke sat fod i en McDonald's i flere år. Men det undrede mig lidt, da det jo burde hedder "I'm lovin' it". Undersøgende som jeg er, sendte jeg en mail til McDonald's i Danmark. Det gjorde jeg engang i maj måned 2006, og nu forleden dag (oktober 2006) tikkede der så et svar ind. Jeg havde opgivet dem og tænkte at de nok ikke gider at svare på så ligegyldige forespørgelse, men det gad de åbenbart godt.

Her er svaret som er lidt mere kompliceret end blot en "stavefejl" som jeg måske havde regnet med :)

Her følger en lille forklaring på, hvad overvejelserne har været bag det lille "i". Du har nemlig helt ret i, at ifølge korrekt engelsk retskrivning, burde der stå "I".

Vi (60’ere og 70’ere): I vi-tidsalderen betød det at tilhøre en gruppe alt. Vi ville være normale. Vi gjorde som naboen. Vi boede i ens hjem. Vi ville eje alt det, der var populært. Det at passe ind var altafgørende. Det var tiden for masseproduktion af masse brands markedsført gennem massemedierne til masser af forbrugere.

Mig (midt 80ere / midt 90’ere): Reaktionen på Baby Boomerne. Jeg er mig. Jeg er unik. Jeg vil ikke passe ind, jeg vil stikke ud. En selvfokuseret tidsalder. Selvoptagede unge. Det at være noget særligt var vigtigt.

Jeg (nutid): Det gælder stadig om at være sig selv og gerne også anderledes, men de fleste vil samtidig godt have et tilhørsforhold til en gruppe. Det kan nemlig godt blive ensomt, "bare at være mig". Tankegangen er, at når man er mange forskellige individer sammen, er man stærkere. McDonald’s er et globalt brand og et sted, hvor alle er velkomne og kan føle sig komfortable.

Man kan sige, at forskellen mellem "Mig" og "Jeg" svarer til forskellen mellem det store og det lille i. Det lille i repræsenterer altså et individ, som ikke er selvoptaget, men derimod ser sig selv som en del af en gruppe - og samtidig som et selvstændigt individ.

October 04, 2006 08:59 PM | Permalink | 4 Comments | 0 TrackBacks
Back Next
.
You're here: Home - October 2006 Entries
Get the Mozilla Firefox browser